Torsdag den 1. februar 2018

Så skete det igen, og denne gang i et lidt større omfang

Bedbogs/ væggelus. Sidste gang var den 14. januar og det var til at takle.
Denne gang er det 2  rum som der var pilgrimme I
Den lille familie, Mor og datter fra Chile har også haft det, for deres lille værelse var også inficeret.
Det er noget rigtig møg. Skylden er jo ikke dem der kommer med det, men de steder /Alberger som ikke sørger for at gøre ordentlig rent.

Vores Vernica, som er den der ordner værelserne og toiletterne, skiftede alle sengebetræk og lagde nye på. Forinde havde hun ifør sig maske og desinficeret begge rum.
Hun er en knag den pige.
Spurgte om hun aldrig holdt fri i løbet af året. Svaret var, nej.
Hun havde 2 børn, og der skulle mad på bordet hver dag.
Gik så lidt videre og spurgte, da jeg vidste at hun var gift, hvad manden lavede.
Hun trak lidt på skuldrene og sagde så at han ikke talte spansk og derfor intet arbejde havde.
Så skule der vist ikke interveneres mere i den sag.

Fik en lille snak med manden fra Sydafrika her til morgen.
Der var faktisk en del her til morgen, som havde noget et afslappet forhold til kl. 08,30, men pyt, arbejdet med at ryde op efter 8 pilgrimme, er lige til at overse.

Han havde gået og tænkt over vores snak fra i går, og ville gerne benytte lejligheden til at rose mig for mit frivillige arbejde, som jo i høj grad også kom ham til glæde.
Han syntes det var helt vildt dejligt at nogen ville ofre tid, og økonomi i 2 måneder for at hjælpe andre/ ham.
Han gav hånd og takkede mig mange gange for mit arrangement som frivillig.
Den lille histore skulle nu også med.

Fik efter arbejdet til morgen, overbragt min billeder til Jeromimus som jo som sædvanligt gik sin tur på stien.
Han blev meget rørt.
Han insisterede på at vi skulle besøge hans cafe, som lå lige ved siden af det plejehjem han boede på.
Det lå næsten i den anden ende af byen. God travetur at tage for en ældre herrre på 88 år.
5-10 gange om dagen, afhængig af vejr og vind.

I dag har vejret skiftet meget. 4 grader og en fæl vind nord fra / Danmark, og med masser af skyer.
Kom til cafeen og jeg blev naturligvis præsenteret som, My good friend.
Jeg stod lidt akavet, med hænderne i lommerne. Det var hunde koldt.
I en meget bydende tone, blev jeg af Jeromimus bedt om at tage hænderne op af lommerne, og så pænt hilse på hans spanske venner.
Pinligt.
Nå, men soma sumarun. Jeg skulle have en Cafelate, og min santen om ikke Jeronimus fik sig, som han sagde, en lille en til hjertet.
Et snapseglas fyldt med, ren Gin.
Fik, sådan lidt i en parentes, at vide at det gjorde man i England, da han arbejdede der.

Der skulle også lige tages billeder af ham og servetrisen, som han i øvrigt syntes var, smuk.

Tog billeder, betalte for os begge, og sagde jeg skulle på arbejde.
Min santen om ikke fyren ville med på en tur mere, så vi gik stille og roligt tilbage.
Da vi nåede  til Alberge, oplyste den god mand, at nu var turen over og så kunne jeg godt gå ind, nu.

“Ja-Ja, Far.”

Jeg skulle dog ikke på arbejde før kl 16,00.
En lille hvid lyv må man godt trække op af posen i nødsituationer.

Havde ikke været oppe og få noget morgenmad, da jeg havde sovet mindre godt.
For første gang i øvrigt .
Lucy var af den overbevisning at den var den rød blå fuldmånes skyld.

Havde dog fået et par yougurd.
Så til frokost ville jeg op på den restaurant jeg havde frikventeret tidligere, med den specielle egnsret Corsido de Malagato, men bare for at få, Dagens Menu.
Den søde datter med den meget venlig far, havde lukket, grundet ferie.

På det andet hjørne lå en anden restaurant, El Capricho, som jeg gik ind på.
Hyggeligt sted.
Fik en suppe som de normalt servere til Corsido de Malagato.
3 stegte kalvefiler  tynde med en lækker gorgonzola suse og pomfritter til, og til dessert, en vanilje is og så
en flaske vin til, for 10 €.

Jeg skulle ikke have noget vin til kl. 13,00, så jeg bad om en Coca-cola i stedet. Blev gjort opmærksom på at det var uden for menuen, så det skulle jeg betale 1 € for.

Jeg er vel lidt af en verdensmand efterhånden, så den udfordring tog jeg i stiv arm.
I Danmark havde den sikker kostet 4 gange så meget.

Går med tankerne om at tage til Palencia, som ligger ca 2 timer kørsel herfra, med tog.
Så en udsendelse i fjernsynet forleden aften jeg var ude at få min aftensmad, der omhandlede interessant bygningsarkitektur i forskellig områder af Spanien.
Herunder Palencia.

Det vil jeg ikke gå glib af, nu jeg er så tæt på. Min Camino senere i marts og april kommer ikke i nærheden af Palencia.
Har talt med Lucy om mulighederne og det finder vi nok ud af.
Toget går kl. 12,08 og går hjem igen kl. 19,02 fra Palencia
Eneste udfordring er, at det nu sner og de har lover masser af kulde og sne i næste uge.
Nu for vi at se.
Jeg har som sagt 3 uger endnu, så der kommer nok en dag mere, med godt vejr.

I dag er der 3 uger til at jeg rejser hjem.
Savner familien!

Vore naboer, Alex og Nora har haft den sorg at miste Noras far.
96 år, men meget dårlig de sidste 5 år.
Når jeg tænker på Kim Larsen og hans “Fik du set det du skulle “ må jeg nok sige, ja på Nora fars vegne.
Meget berejst, og sejlet med flere ekspeditionsskibe. Boet i Burma og Indien.
Et umanerligt sympatisk menneske, altid nobelt klædt på og meget distingveret i sin tale.
Vi har vel kendt dem i ca. 30 år og holdt rigtig mange og hyggelige Nyt Års aftener sammen med dem. Dødsfald kommer altid ubelejligt.
Ville gerne have været med, og sige et sidste farvel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.