Søndag den 4. februar 2018

Så har de knækket nøden, i Katedralen.

Var som vanligt til Misas her til formidddag, og hver gang står der en Kirketjener inde i kirken ved en afspærring og sortere turister fra, for de må ikke komme ind i kirken under messen.
De skal gennem museet og betale 5 €, for at komme ind i kirken.
Det synes jeg er for lang ude.
At betale penge for at komme ind i Guds hus!

Nå, men Kirketjeneren, som nu har lade mig “Hedning” slippe igennem nåleøjet de sidste 5 søndage hilste venligt, og spurgte til hvor mange pilgrimme vi havde boende.
Misforstod han i første omgang, fordi det kom helt bag på mig at han talte til mig, og sagde så at jeg ikke var pilgrim, med Hospitaleros på Servias Maria Alberge.

Så smilede han endnu mere og sagde, at det viste han da godt.

Jeg syntes heller ikke de gamle præster, denne gang, stirrede helt så meget på mig som de plejede.
Selv om der fortsat er hundekoldt i Katedralen virker det som om at jeg er kommet lidt ind i varmen.

Havde forleden  besøg af en pilgrim fra Frankrig.
Og hvorfor nu lige skrive om ham.
Jo, han er  af de meget får som er cyklende, jeg tror kun det er nummer 3 eller 4, og som i øvrigt stammer fra Spanien.
Han er fisker i hverdagen, så der var åbenbart ikke så meget at fange på denne årstid, så han plejede at gå Caminoen på det her tidspunkt.
Han er åbenbart en af de faste “kunder”.
Hans forældre var emigreret til Frankrig da han var lille, af politisk årsager (Franko).
Det var der iøvrigt rigtig mange spaniere der gjorde oplyste han, både til Frankrig, men også til Schweitz.
Han familie havde bosat sig ved Montpellier, hvilket rigtig mange af de spanske emigranter også har gjort.

Han spurgte om jeg viste hvor det var.
Måtte lige brillere, så jeg fortalte at vi for en del år siden var kommet flere gange i området Valras-Plage og Beciers om sommeren.
Så var vi på bølgelængde.
Hyggelig fyr, der talte ganske godt engelsk med fransk accent.

Danske Niels , valgte meget fornuftigt at blive en dag mere, og får forhåbentlig lidt styr på sit knæ.
Det er jo tidligt på turen at få den form for udfordringer.
Et gammelt ordsprog siger
“Kan man klare de første 7 dage -kan man som regel klare hele vejen”
  Niels er ikke helt på den grønne gren endnu. Desværre.

Har lige mødt Niels på vej op i byen og vi blev enige om at spise sammen.
Klokken var blot 19.00 og de forskellige restauranter servere først fra kl. 20.00.
Gik ind på mit vanlige sted, hvor de nogle gange servere grillet tun om søndagen,  og det gjorde de så også i dag. Lovede at komme tilbage lidt senere.

Årsag. Der sad 2 spanske familier med børn på 4-6 år som bare larmede, så meget.
Børn, er åbenbart fredet i første klasse, i Spanien.
Tænkte på de restauranter i Danmark hvor man ganske enkelt forbyder familier med børn, om aftenen.
Nu er en middag i Danmark nok også, 10 gange dyr, så.

Gik over på den anden side af gaden, hvor jeg gav en lille øl.
1,5 € pr stk., fortæller lidt om størrelsen.
Fik en god snak om lidt af hvert herunder også det at Niels  var medlem af en Frikirke og årsagen hertil.
Det var en meget tæt og personlig samtale som jeg ikke mener skal bringes her.
Jeg tror det gav anledning til eftertanke hos Niels til de næste dages vandringer, men på en god måde.
Jeg tror Niels selv, havde valgt Caminoen til, for at får lidt styr på sin egen situation.

Jeg fik i tilgift lært lidt om brugen af min Garmin som jeg har købt til min Camino.
Turen fra Barcelona er ikke specielt godt markeret, men at gå fejl, een gang, er ok.
Det kan næsten ikke undgåes, men at gå fejl flere gange, så mister etapen lidt af sin skønhed.

Vi gik tilbage til vores spisested og fik skinke med grillet tomat til forret, grillet tun med salat til hovedret og Niels fik kaffe og jeg lidt is. Dertil en flaske meget kold, Vino Rosado.
Man skal jo ikke kunne smage den virkelige vare.
På den ande side. 9€ for en middag med vin, så kan man vist heller ikke stilles de store krav til vinen.

Tiden var moden til at Niels skulle hjem inden 21,30 så vi fik sagt pænt gensidigt tak for en god aften, og vores veje skiltes.
Gik en lille tur og var hjemme kl. 21,26 hvor min “Kære “ kollega Lucy havde lukket butikken.
Blokeret døren inde fra, med en skudrille.
Mine knoer fra sidste angreb på hovedøren havde det ok, så et nyt anslag fandt sted, i nogen ligende styrke, måske lidt kraftigere.
Nu er jeg jo i træning.

Lucy kom, efter nogen tid og efter min opfattelse meget lang tid, ned.
Jeg fik brugt mit “Rigs Tyske” i sit virkelige omfang. Det vi lærte i skolen.
Kan åbenbart mere tysk, end jeg selv troede.
Men, at lukke ned 4 minutter tidligere en normalt, er bare ikke ok.

Lucy, havde godt nok været ud at vandre ca. 16 km. i eftermiddags, men det retfærdiggør ikke den form for “Sort Humor”.

Så skal man op på min. 30 + km.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.