Søndag den 11. februar 2018

Så blev det søndag og jeg har fornøjelsen af at have hele dagen, om ikke for mig selv, men blot være ene mand på kontoret.
I morgen aften kommer den nye Hospitaleros.
Efter havd Veronica oplyser, så er han et yders sympatisk menneske, og taler også engelsk.
Dejligt for jeg var så småt begyndt at tænke og drømme på tysk.
Så er man da langt ude.

Var til messe til middag og den adskilte sig lidt fra de tidligere ved at den person som synger på smukt, var erstattet af en kvindekor.
Dagen i dag er vist dedikeret til noget specielt, med hensyn til at indsamle midler til nødlidende mennesker i verdenen.
Der deltog desuden 6 præster denne gang mod normalt blot 4.

 

Minos Unidas oversat til “Forende hænder”

Forinden misas var jeg på Katedralmuseet. Et rigtig flot besøg med et hav af meget gamle effekter primært religiøse, men også et guldskrin fra år 960 som var en gave til Alfonso den I.
Efter hvad jeg kunne læse mig til, er skrinet verdenskendt.
Gamle bibler fra år 1000, så smukt og sirligt forarbejdet. At tænke sig til at munke for så lang tid siden har siddet og udført dette kolossale arbejde, er tankevækkende.

 

Guldskrinet til Alfonso den I fra år 960
Bibel fra år 1000. Tænk på det kolossale arbejde der har ligget bag med at skrive og tegne/male

Det var hensigten at jeg ville ned og spise frokost hos  Restaurant Termes, hvor jeg tidligere har været og fået  lækker frokost Corsido de Malagato.
De har været på ferie, og stedet har været lukket i næste 14 dag.
Restauranten åbner kl. 13.00 og jeg var der på klokkestedt.
Jeg skal jo arbejde og være klar kl. 14.00, så tiden talte.
Der var åbent, men ingen personale. Hverken faderen eller datteren.

Gik ud i køkkenet hvor jeg kunne se at der stor en kvindelig kok, så jeg spurgte om de havde åbent.
Jo, jeg skulle bare sætte mig ind og vente ca. 5-10 min så vill tjeneren komme.
Sagde hvem jeg var, og at jeg skulle arbejde og kun havde 45 min.
Om jeg kunne få  Menu de Dias.
Det kunne jeg ikke.
De serverede kun Corsido de Malagato.

Så gik jeg.
God råd var dyre. Havde kun fået 2 yougurth til morgenmad og skulle være alene på arbejde til kl. 21,30 i aften, så noget skulle fortæres.

Har tidligere gået forbi et Pizzaria et udtal af gange, men aldrig set nogen derinde.
Pænt ren  og tiltalende, men hvordan var råvarerne, når igen kommer der.
Tog chansen og gik ind.
Stor, meget stor mand kom og spurgte havd jeg skulle have.
De havde en holder hvor der var billeder af de enkelte pizzaer, så det var sådan set ok.
Blev lidt overstadig og bestilte en gummepizza og en Cola. 13,40 €
Det var godt nok dyrt. En cola koster 1,5 €

Det ville tage 15 min. før min dyreste til d.d. ville blive serveret. Det er første pizza på hele min tur.
Da den ankom kunne jeg se årsagen til prisen var den det var.
Se selv billedet. Det var en dobbeltbundet.

Personen som jeg beskrev tidligere som tilberedyte og serverede pizzaen kunne se på mig at jeg var lidt overrasket.
Klappede sig på sin alt for store mave og serverede jorden største smil.
Jeg spiste halvdelen og fik resten med i en pizzaæske så jeg har til aftensmad. Puha.Da Da.

Det var hunde kold uden for og iden for.
Døren til Pizzariaet som var med automatoplukke, åbnede hver gang folk gik forbi på vejen uden for, så temperaturen ude som inde vedblev næsten med at være den samme.

Har lige fået 2 unge mænd på 21 og 20 år fra Uruguay som begge var startet fra den franske side.
Spurgte hvad der fik 2 unge personer til at tage fra Uruguay til Spanien, for at vandre Caminoen, svarede de at de havde set filmen The Way som er en helt kultfilm inden for vandreverdenen, så det ville de også prøve kræfter med.
Filmen, som er amerikansk og utrolig smuk naturfilm, handler i sin enkelthed om en far og dennes søn, som skulle gå caminoen sammen, men uheldigvis dødede sønnen forinden og faderen går så Caminoen alle for at mindes og bearbejde sorgen over at have mistet sin søn.
Han medbringer urnen, hvis indhold skal spredes i Finnisteres. Verdens ende

Har lige siddet og talt  med 48 årig Herbert, en tysker som har gået 5 Caminoer. Blandt andet den på øen i Japan med de 52 templer, som dansk TV og Bertelsen har lavet en serie med.
Interessant person, og en meget erfaren vandre.
Talte også om det at være frivillig, i 2 måneder, og om hvordan fremtiden tegner sig netop med hensyn til frivillige.
Et rigtigt behageligt menneske, men kunne ikke selv tænke sig at blive Hospitaleros.
Ret tankevækkende når vi lige havde talt om hvor nødvendigt det er at der er nogle som også giver, og ikke blot tager.!!!!

Så kommer dagens solstrålehistorie.

Klokken er 20,30 og ind af døren kommer David på 24 år fra Brasilien.
David havde ikke været været til Misas en helt uge, og  det havde han det meget dårlig med.
Derfor var han til Misas i Leon i Katedralen kl, 12.00, men kunne desværre ikke også nå konfession.

Der er 52 km til Astorga, fra Leon. Det er altså lang at gå.

David var nået til et punkt uden for Astorga, hvor der er et meget berømt kors.
Jeg har tidligere lagt et biled ind af det, da jeg selv var ud og gå.

Den god David var gået helt flad og kunne ganske enkelt ikke gå mere, da han nåede det punkt.

Der holdt en bil ved korset og i den var 2 personer. De kunne åbenbart se på David, at den var gal.

Det viste sig at den ene var Katolsk præst og den anden var en fra menigheden.

Davis fik en snak med præsten og fik samtidig sin Konfession, og tilbage kom kræfterne, og han fortsatte de ca. 5 km der til Alberge.

Jeg kunne se på ham, at han mente der var sket noget, lidt ud over det sædvanlige.
Han var forundret og er formentlig meget religiøs.
Noget større, havde båret ham igennem, som han sagde.

Han virkede  lidt spidet, men også kolossalt glad for at være fremme.
Det er bæl mørkt uden for og har værte det i 1 1/2 time.

David spurgte om jeg var katolik, og måtte glad erkende at jeg var protestant, men benyttede lejligheden til at oplyse, at vi jo havde troen, på den samme Gud.
Så gav vi hinanden hånden og Davis spurgte til mit navn.
Man oplever virkelig mange dybe ting i denne stol.

Den gode David kunne ikke nå at gå i byen og få noget at spise, og havde heller ikke får noget at spise hele dagen
Fik en dåseøl fra en af de ander pilgrimme og så fik han min aftensmad, resten af pizzaen fra i frokost.
Jeg går op og spiser som i aftes når jeg har “puttet” mine Pilgrimme.
Håber de ikke laver rav i den medens jeg er væk.

Lige som jeg skal gøre kassen op kommer en 25 årig ung pige fra Rusland ind ca. kl. 21.
Var lige landet med bussen fra Madrid ( 4 timers kørsel) og skal starte op herfra i morgen tidlig.
Hun fik en seng.
17 pilgrimme i dag,  7 1/2 time på kontoret uden pause og ene mand på kontoret. Jeg elsker det.

David kom tilbage, lige som jeg stod og skulle ud og spise, der manglede 5 Pilgrimme i at komme tilbage og klokken var 21,28.
Han spurgte hvor meget han skyldte mig for pizzaen.

Donativo.

Det forstår enhver, med spansk forståelse.
Han virkede glad, og sagde mange tak, og god nat.

Gik ud for at låse, og uden for stod de sidste 5 Pilgrimme og grinede.
Jeg tror at den spanske humor er meget lig den danske.

Er lige kommet hjem fra Byens Hotel.
Det er godt jeg snart skal hjem.
Maden var som sådan ok , men menuen, den samme som alle de andre søndage.
Blandt andet de stærkt forurendede kæmpereger fra Mekondeltaget i Kina.
Hvor mange gange kan man mon spise disse, inden systemet slår fra!
Vedbliver med at give lidt drikkepenge, til trods for krigen med køkkenet i forgårs.
Alle er glade.
Kom hjem til et Alberge, som stadig bestod i bedste velgående, og alle var gået til ro.

Det har været en lang dag og klokken er nu 23.05 og skal op kl. 06,30
God nat kære læsere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.