Onsdag den 21. februar 2018

Så er det sidste dag på arbejde.
Der var ikke så mange Pilgrimme i går.
Der var 2 spanske par i halvtredserne som kun kunne tale spansk. Nogle rigtig spasmagere og rigtige hyggelige mennesker. De havde bilen stående uden for og kom ind i almindelig tøj.
Det er jeg ikke vant til så jeg tænkte at de bare skulle kigge. Men nej.
De skulle starte her i Astorga og gå de 10-12 dage det tager at komme til Santiago de Compostella og så ville de tage bussen tilbage.
Havde væet på en lignende tur sidste år. Jeg gav dem en værelse for sig selv og glæden var stor da det var det samme som de havde boet på sidste år. De skulle naturligvis ligge i de samme senge som de havde gjort sidste år.

Var oppe i Supermarkedet og købe lidt ind lidt senere og da jeg stod på Plads Espania og tog de 2 panorama billeder fra i gå, var der lige pludselig en som råbte mit navn.
Det var så det lille selskab som åbenbart kunne huske mit navn. Kom over og spurgte om jeg lejede turist og fortalte så som det var at det lakkede mod enden.
Fik os en længere snak om det at vandre og min tur til Barcelona lidt senere på foråret. Det ene par kom faktisk fra Barcelona så der skulle lige drøftes nogle enkelte faktuelle ting inde de gik videre.
De gik tidlig til morgen inden jeg kom ned men kunne ønske dem en Buen Camino oppe fra mit åben vindue. Søde mennesker.

Det har været rigtig godt vejer igen i dag så jeg har været ud og nyde den megen sol medens jeg kan.
Hjemme er der jo helt ander klimatiske forhold som gør sig gældende.

Har besluttet mig til at blive klippet, så jeg har fået en tid kl.18,30 hos en sød ung frisør.
Nu får vi se hvad resultatet bliver 1o € er kr. 75,- . Hjemme betaler kr. jeg 425,- men det skal også til at være slut nu.
Jeg må finde mig en frisør som har et mindre andstrængt forhold til penge end min nuværende.
Udfordringen er bare den, af min frisør har jeg haft i 42 år. Ja det er rigtigt, og det kan tælles på een hånd de gange jeg er blevet klippet andre steder i den lange årrække.
Torben som han hedder, er “næsten” som en bror jeg aldrig har haft, og  sådan en “bror” kaster man da ikke bare på porten.
Må fortælle Torben prisen på en klipning her i Astorga, men mon det er godt for hans helbred.

Den gamle Kirkesal på Alberge blev lige pludselig kontor under ombygningen

 

Juan Carlos og Jesus
Et veau ned af stien på bymuren. Det må være smukt når alle disse platantræer springer ud.

Så er der ved at være lukketid og kassen er gjort op.  Den stemte som næsten altid (kun een gang er den svipset).
Talte for sjov, hvor mange der er passeret igennem Alberge i den tid jeg har været her. 582 Pilgrimme.
Nu er det selvfølgelig ikke mig som har indlogeret dem alle, men det totale antallet taget i betragtning har min indsats trods alt ikke være spildt, nogle har da fået glæde af vores alles indsats. Så jeg tror godt jeg kan trække mig tilbage med god samvittighed.

Det har været en spændene oplevelse at møde alle de meget forskellige mennesker, som alle har det til fælles.
Glæden ved at vandre.
Har lige været oppe og spise lidt aftensmad og set lidt fodbold.
Fik sagt pænt farvel til til gode restaurant og den kvindelige kok som igen i aftne havde laget et ypperligt måltid mad. Der har jeg godt nok tilbragt mange god timer.
Lidt vemodigt at sige forvel.
Men så skal jeg hjem til Karin og vores mad og den er nu heller ikke så dårlig. Jeg kan god blve lidt træt af at spise på restaurant i længere tid af gangen.

Glemte helt at skrive at jeg mødet 88 årig Jeronimus. Fik sagt pænt farvel til ham.
Han var nu så “sød”.
Han sagde at han møder og taler med mange mennesker, men mig ville han aldrig glemme.
Og så fik jeg ellers et fast håndtryk som en afskedssalut.
Det, som jeg vil se tilbage til med stor glæde, og som en stor gave, er / var alle de menneskelig relationer, og deres positive måde at anskue tilværelsen på.
Det giver anledning til eftertanke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.