Onsdag den 17. januar 2018

Dagens første arbejde sluttede allerrede ca. kl. 09,30. Så var den del af huset vi vi står for bragt i orden. Vejret er i modsætning til den sidste uge, nu ganske flot, lidt vind men sol fra en skyfri himmel.
Satte os på terassen og fik en kop kaffe og nød såvel solen, som livet.
Talte om det at går langt og at “være Pilgrim”.
Lucy påtænker efter endt arbejde her til marts at gå fra Bern i Schweitz og så til Rom. Lidt over 1.000 km.
Vi talte ligeledes om hvor skønt det er at vandre.
Hvor det at tage en pause fra det virkelige liv er en stor luksus at kunne tage, og hvor svært det i virkeligheden er at komme hjem og indordne sig de gamle rammer.

Alt er ved det gamle. Møblerne står forhåbentlig hvor de stod da man rejste. Fjernsynet propper en med “nyheder” som næsten er de samme som da man rejse, og  som får en til at tænke.
Er de da virkelig ikke kommet videre.

På en måde er det både en glæde, men også på en måde lidt forstemmende.
Man skal have prøvet det for at kunne forstå det.
Der er steder, hvor man ligefrem afholder små kurser, hvor folk som har vandret meget langt og over længere tid, kan får talt det igennem de har oplevet og så det at vende sig til at være hjemme igen.

Det er der sikkert ikke mange som tænker over.

 

Havde her til frokost den glæde endelig at få smagt COCIDO MARAGATA.
Det indeholder, for en dels vedkommende,  det som vi i Danmark ikke direkte bruger i vor madlavning. Men tro mig det smager godt som bar pokker, og mætter sikker i flere dage.
Da jeg skulle på arbejde kl 16.00-21,30 var maden ledsaget af vand med brus.

Jeg fik forinden lige lejlighed til at ligge på langs og trække vejret.

Havde i formiddags mulighed for at besøge Gaudis Bispepalads som efter sine skulle være indrettet som et Pilgrimsmuseum. Det var det ikke i den forstand vi / jeg tænker museum. Men pyt. Det tiltrækker en del folk på den baggrund.
Bygningen er meget spektakulær og er på sin vis meget unik. Jeg tror at Gaudi skabte den i en slags Neo-Gotisk stil, og den blev påbegyndt i 1889 og stod færdig i 1913.
Bygningen er aldrig blev brugt til det som den var tænkt som, og blev tilbage i 1964 en offentlig tilgængelig bygning med ry af at være et museum over ST. James Way.
Den er jo ikke alene et Gaudi værk, men et bygningsværk hvor rigtig mange af spaniens samtidskunstnere har medvirket til det endelige udseende/indretning.
De fleste henvisninger for de enkelte kunstværker som er udstillet er på spansk.
Gå man derimod op på 4. etage er der nogle rigtig god redegørelser for såvel bygningens historiske del, som historien om Gaudis liv og bedrifter.
Det giver god mening at bevæge sig der op.

Kommer man på de kanter, er det så afgjort et besøg værd.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.