I dag rejste den anden Hospitaleros, “Viki” hjem til Barcelona. Hun har været her siden november 2017. Er i øvrigt tilknyttet som Hospitalios på et Kloster i Leon, Carbajalas, hvor Karin, Sophie og jeg engang overnattede i tilbage i 2007.
Pudsigt så lille verdenen kan være.
“Viki” afrejse giver anledning til at jeg skifter værelse og får et væsentligt større og lysere et med udsigt til vejen som går gennem Astorga som er Caminoen. Dejligt.
Har lige taget i mod Daichi Taka Torin fra Japan. En ung Japaner på 23 år, som er startet sin Camino i Rom tilbage i september 2017 og ind til videre har gået ca 2.500 km. Ganske imponerende.
Der ud over er der ankommet 3 unge studerende fra USA, Charlston, hvor Karin og jeg bland andet boede i på vor sidste rundtur i USA. Vi fik en rigtig god snak om nogle fælles oplevelser omkring såvel Caminoen som USA.
Det er sådanne situationer ( Det Koreanske søskendepar, den Koreanske familiefar med sin 2 børn og så de 3 unge personer fra USA) der blandt andet gør “arbejdet” som Hospitaleros til noget helt specielt.
“Lytte, hjælpe, vejlede og at give af et godt hjerte”.
Tro mig. Så føler jeg mig som et rigtig glad menneske.
Jeg har på intet tidspunkt fortrudt dette noget specielle tiltag i mit liv.
- Daichi Taka Tori der har vanderet fra Rom og ind til videre gået ca. 2.500 km.
- Viki, Torben og så Veronica, som er den der tager det hårde slæb
- Viki, Veronica og så Lucy den nye Hospiateros fra Schweitz
- Udsigten fra mit værelse her til eftermiddag, med de overdækkede udgravninger af de romerske ruiner i midten af billedet. Man kan, ved at klikke 2 gange på billedet summe ind og bedre se detaljer.