Stod op kl 07.00 og var  klar til at ryde op efter de besøgende pilgrimme kl. o8,30. Veronica og jeg deltes om arbejdet lige som i går, men nu kunne jeg huske min rolle så da kl. var 09.45 var vi færdige. Derefter 1/2 time på ryggen. Man er jo ikke 69 længere.
Gik til Messe i den nærliggende Kirke kl 11.00, en lille hyggelig en hvor jeg vedlægger nogle billeder .
Gik derefter igennem Astorga og kunne konstatere at det er helligdag og alt, og det vil sige alt er lukket. Gik videre til Katedralen og var der kl 11.55 blot for at konstatere at der var messe kl. 12.00.
Jeg gik ind og fik en rigtig god oplevelse. Nu er jeg jo ikke katolik, men Gud er Gud så det gør ikke så meget på mig. Et rigtig udstyrsstykke med masser af musik og meget smukke sange og liturgiske bønner tilsat musik og sang. Meget smukt. Det havde jeg virkelig kunnet unde Nora og Alex, og så men også dig min kære Karin.

Har åbningsvagt fra kl. 14,00 så jeg nåede lige at komme ind på en lokal cafe og får en bid mad inden der skulle åbnes.
Her lidt over kl. 15 er der kommet 6 pilgrimme fra Spanien, Korea og Italien. Det er rimelig koldt (-2-4C) og selv om der kun er ca. 25 km., fra det sidste sted hvor de fleste overnattede, har der  fra de  startede i morges kl. ca. 7,30 været en del sne ca. 15 cm. i de omkringliggende bjerge. Så det var nogle lidt forfrosne pilgrimme som kom ind i “varmen”.

Har fri kl. 17.00 og påregner at tage på en lille restaurant som har et godt ry her i Alberge og få min første pilgrims menu til 9 €. med 3 retter mad og lidt vin til ( Den første vin på turen). Ved forretten og hovedretten er der desuden 3 retter at vælge imellem. Håber det bliver godt.
Skal møde igen kl. 20-20,30 for at  hjælpe med at lukke ned.
Sover utrolig godt om natten, men er ved at begynde at drømme på spansk.??
Gud ved om det er sundt!.
Det er virkelig trættende at skulle forholde sig et st sprog, spansk, jeg ikke mønstre særlig godt, men Veronica er meget tålmodig og vi gøre stadig flittig brug af vore mobiler med Google Translate.

Fik sidst på dagen den fornøjelse at tage i mod en Korreansk famile med far og hans 2 børn, en datter på 17 år og en søn på 21. De var rejst helt fra Korea til Madrid for derefter at tage toget til Astorga og starte deres Camino her i morgen. Det var lidt rørende. Tænkte lidt på den gang  Karin, Sophie og jeg  tog fra Rocenvalles til Santiago de Compostella for 10 år siden.