Lørdag den 27. januar 2018

Så er jeg ved at være halvvejs i mit frivillige arbejde her i Astorga, og så plejer man at gøre en form for staus.
For lang tid siden fik jeg en mail fra en rigtig god bekendt som jeg kun har mødet een gang, men som jeg har skrevet en del samen med.
Den gode mand er forfatter af en hjemmeside der fortæller i tykt og tyndt om hvad der rør sig på de forskellige Caminoer.
Hjemmesiden hedder  www.Jacobsvejen.dk
Da Poul Erik Magnussen og hans hustru havde læst min blok, sendte de mig en mail hvori de skrev, at det var modigt at tage en tjans som Hospitaleros i 2 måneder.
De havde bekendte i Spanien som var 100 % Hospitaleros året rundt, og de kende derfor gennem dem, havd den fulde sandhed var.
Håndteringen af  Pilgrimme kan være en udfordring og til tider en stor udfordring nævnte Poul Erik.
Så 2 måneder var nok i følge hans vurdering måske lidt i overkanten.
Jeg har brugt 30 år af mit liv i selskab med politikere, folkevalgte beboerdemokrater ( Skolelærere) Entreprenører og håndværkere og der ud over et hav af særdeles dygtige teknikere.
Det kunne ikke ryste mig, og har det heller ikke, på noget tidspunkt gjodt.

Møder man folk i øjenhøjde, kan selv de største udfordringer løses.
Jeg har på intet tidspunkt haft blot antydning af udfordringer med de besøgende Pilgrimme.
Tvært om det har væeret en fornøjelse at møde folk med fælles værdier om livet.
D.d. 329 af slagsen, i den måned jeg har været her.

På årsplan går der mellem 20-og 25.000 Pilgrimme igennem dette hus.

Hvad jeg derimode ikke rigtig havde forstilet mig, var at samarbejdet med en kollega som Hospitaleros kunne være så udfordrende.
Vi, Lucy og jeg, har på intet punkt haft noget til fælles.
Hverken kunst, musik, familie, børn og rejser har kunnet danne grundlag for en nærmere snak.

Ærgerligt for så er 2 måneder lige pludselig rigtig lang tid.
Pyt, jeg bider tænderne sammen og står ved det jeg har lovet. 2 måneder.

Fik i går en rigtig god snak med formanden for bestyrelsen her på Alberge, Juan Carlos.

Han er et usædvanligt behageligt menneske.
Ca. 45 år, gift, unden børn og ansat i kommunen.
Han er desuden valgt som Præsident for sammenslutningen af Alberger på Caminoen siden 2003.

Bruger dagligt i sit normale arbejd, tillagt det med med Caminoen, 10 -12 timer.

Da en stor del af Pilgrimme i vinterhalvåret er personer fra Korea har bestyrelsen for denne sammenslutning tidligere været i Korea for at orientere og vejlede om det at komme til Europa og gå Caminoen.
Noget som ganske sikkert er meget anderledes end man formentlig er vandt i Korea.

Denne tur blev  betalt af foreningen.
Alle andre lignede ture til øvrige lande, betaler de enkelte bestyrelsesmedlemmer selv.

Til maj / juni skal bestyrelsen til Danmark og gå dele af Caminoen / Hærvejen. De betaler selv alle udgifter.

Som jeg tidligere har skrevet skal man virkelig kunne forstå hvad disse mennesker, der helhjertet beskæftiger sig med Caminoen, har i deres hjerter.
Det er for os danskere måske lidt uforståligt, at se hvorfor disse mennesker bringer så stort et “offer”.
De føler til gengæld ikke det er et “offer”.
De gør det af et godt hjerte.

Prøv engang at slå op på internette og læs hvorledes en troende katolik betragter en Pilgrim.

Så bliver man virkelig ydmyg, når man kommer vandrende.

Derfor er det også ærgerligt at folk, som “måske” i ubetænksomhed bevæger sig ud på Caminoen, drager nytte af de fordele som den nu en gang tilbyder, billig overnatninger, og lægehjælp ect. og så opføre sig som nogle egoistiske mennsker, hvor alting kun drejer sig om dem selv, og at få tilfredsstille deres helt eget specielle behov, uden at bidrage med noget selv overhovedet.

Tilbage til snakke med Juhan Carlos.
For år tilbage købte foreningen dette nedlagte Hospital / Nonnekloster.
Økonomien blev sikret gennem et banklån som er tilbagebetalt i 2020.

På spørgsmålet om hvorfor for man kun kræver 5 €, for en overnatning var svaret.
Vi behøver ikke mere for at få tingene til at hænge sammen.
Andre steder kræves normalt min 10 €. pr. overnatning.

Når så lånet på købet at Klosteret er betalt , vil man fremadrettet bruger den overskydende økonomi på at hjælpe andre Alberger med at istandsætte, og gøre tingene attraktive.
Flot tanke.

Nu tilbage til hverdagen.
Lørdag aften.
Der er så mange personer i byen, som man ikke ser til dagligt.
Dejlig og befriende. Fra det være en soveby ugens 5 dage til en normalt fungerende by som vi kender derhjemme.
Nu er jeg ikke den der spendere rigtig mange penge på daglige fornødenheder.
Jeg er kvalitetsbevist, men med måde.
Lørdag aften er nu noget, som jeg bliver nødt til at gøre til noget specielt.
Ellers flyder de hele sammen i et stort misk mask.

Jeg har i dagens anledning iført mig mine nye bukser, de rødgule, og gået på
“Byens Hotel”
Men i modsætning til alle andre aftener, har jeg bestilt, Dagens neny.

Lidt dyrt, men jeg har sparet i løbet af ugen  på budgettet.
Jeg vedlægger billeder der viser den sublime middag, dog mangler billedet af 4 kæmperejer fra den stærkt forurenet Mecon -flod i Kina som var en mellemret.

Jeg talte på det tidspunkt, hvor de stærkt forurenede rejer gjorde deres indtog, i telefon med Sophie, som på det tidspunkt, var på vej på arbejde.
Nattevagt + suplement, grundet sygdom blandt personalet.

Godt gået min pige, når jeg tænker på, at du selv ikke er helt ok.

Jeg er helt stolt af den måde, du føler at det individuelle ansvar er en nødvendighed for at det hele kan hænge sammen.

BRAVO MIN PIGE

 

Kommer man for tidlig før 20,30 er man helt alene

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.