Fredag den 9. februar 2018

Så forlod min Kollega Lucy Alberge her til morgen, og rejste hjem til Schweitz.
Det sidste hun sagde i går aftes var at det skulle hun have gjort for lang tid siden, både af hensyn til henne selv men også hensyn til mig.
Jeg tror det var en klog beslutning.
Hun havde det ikke godt.
Der er i den slags situationer der altid astedfører nogle udfordringer, som skal klares.
Juhan Carlos, Præsidenten for organisationen, har nogle kontakter i Spanien han kan trække på i den slags situationer.
Det er desværre ikke så sjældent at det sker.

På mandag aften kommer en mandlig Hospitaleros fra Madrid som har været her 4 gange tidligere i kortere perioder. Han har mulighed for at være her til 1. marts hvor det ægtepar som normalt er grundpillen i Alberge kommer tilbage fra deres 2 måneders årlige ferie.
Så dagen i dag, lørdag og søndag klarer Jesus og jeg arbejdet.
Han med 4 timer og jeg resten
Veronika, vore faste og søde rengøringshjælp, tager i de 3 dage, køkkenet.

Har haft store vaskedag i dag så skabene er “fulde” af velduftende rent tøj.
Mødte ind kl. 14.00 og fik åbnet og sad så og ventede på de første pilgrimme.

Det blev Engel på 69, en spanier som talte rigtig godt engelsk som blev den første.
Han kom tilbage efter en halv times tid og sagde at der var hundeholdt og jeg måtte gøre noget.

Ærligt og oprigtigt. Hvad kan man forlange for 5€. Ja, ok nok også lidt varme.

Ganske rigtigt. Der var intet varme på værelset.
Radiatoren var gået kold
Var rundt og mærke på de ander radiatorer og intet fungerede.
Pilgrimme begyndte at indfinde sig og en lidt underlig stemning begyndte at brede sig

Den gode spanier, dagens første pilgrim, proklamerede højlydt at der intet varme var i huset.
Man kunne se på folk at de overvejede at finde anden ovenatning.
Det er der bare ikke inde for de nærmeste 10 km.
Jeg ringede til Juhan Carlos og forklarede udfordringen, og han kom 10 min. senere.

Gik ned og så det fyr jeg aldrig havde set før. Fyret kørte lystigt.
Den teknisk udfordring er, at der først laves varmt brugsvand inden at der laves varmt vand til centralvarmeanlægget.

Jeg havde skruet op for centralvarmen ca 13.40 og nu var kl. 15,20.
Juhan Carlos nussedede lidt med  de enkelte termostatventiler og så kom der gang i det gamle fyr.
Så ved jeg det til “Næste” gang.

Fortalte det til Jesus, som kom kl 16.00.
Han sagde tørt, at den viden skulle en dansk arkitekt havde som sin grundviden.
Håber han havde et meget stort smil gemt bag sit stenansigt.

Her  er man ikke så gavmild med at dele siden viden.

Ind af døren trådte en Pilgrim som jeg havde set før. Hjemme eller hvor!
Det var en lille Tysker som havde værte her før for en måned siden på vej til Santiago de Compostella.
Nu var han på vej den anden vej.
Jeg spurgte sådan lidt i spøg, hvor mange gange han havde tænkt sig komme forbi.

Han trak lidt på begge skuldre, og sagde at foreløbig havde han været her 5 gange og han ville nok komme igen, og igen.
Manden levede på Caminoen.
En lidt stille og rolig person på 50 år, pæn i ord, påklædning og handling, men lidt speciel.

Lidt senere kom en lyshåret fyr ind og jeg var overbevist om at han var tysker.
Han var dog en 21 årig dansker,  med hollandsk pas, da begge hans forældre var hollændere, men han havde hele sit liv boet i Holstebro.
Kom på Mountainbike, og hold fast, kørt fra Holstebro til det sydlige Gibraltar og var på vej hjem igen. ca 5.500 km for nærværende.

Var startet i begyndelsen af september 2917 efter afsluttet studentereksamen i sommer.

Havde kørt gennem Portugal og lært lidt Portugisisk, og var nu ved at lære sig lidt Spansk nu han var i Spanien.
Havde juleaften overnattet i sit telt og fået Pizza på en campingplads.
Turen i dag havde være lidt hård, ca. 100 km i bjergrigt terræn gjorde at han i dag tillod sig den luksus at bo på Alberge.
Hans budget lå på ca 90 kr.pr. dag, men havde være under kraftig angreb flere gange, grundet 7 punkteringer, hvor nogle havde være drastiske, med flækket slanger.

Var væltet 5 gange uden de store udfordringer med havde cykelhjelm på når han kørte,  hvad han ellers normalt ikke bruger i Danmark.
Havde planlagt at cykle gennem Tjekkiet og videre til Letland inde turen skulle slutte

Glædede sig til at komme hjem og genoptage, starte sit studie op med datateknologi
En rigtig nørd.

Der er lidt udfordringer med kun at være een Hospitaleros på Alberge.
Der skal være en Hospitaleros til stede på Alberge når der er boende Pilgrimme.
Lukker og låser kl. 21,30 og skal så op og spise i byen i en fart og skynde mig hjem igen, hvis noget skulle indtræffe.
Nå, men det er kun til på mandag aften, så det går vel nok alt sammen.

 

Et lidt dårligt biled af et biled som viser når der er fuld besætning på af personale om sommeren med 160 besøgende Pilgrimme hver dag

Er lige kommet hjem kl 22,45 noget forsinket fordi det er fredag aften og “alle” er i byen. Spiste igen på byens Hotel, men denne gang gik det galt, helt galt.

Fik efter eget valg en suppe med hvide bønner.
Jeg misforstod menukortet.
Dem, de hvide bønner  har jeg aldrig været vild med. Melede og fylder i maven.
Spiste suppen som de hvide bønner svømmede rundt i, og den smagte rigtig godt
Den god servetrise kunne dog ikke rigtig forstå hvorfor hoved ingrediensen, de hvide bønner skulle skånes.
Nogle gange, gudskelov ganske få gange, mangler jeg ord. Det skete lige her.
Jeg har svært at lyve en ung dame op i ansigtet, så jeg måtte henvise til at min mave var fyldt op.
Jeg var ved forretten.
Stærkt utroværdigt.
Man går jo ikke ind på en restaurant og bestiller en 3 retter menu, for så efterfølgende ikke kunne spise mere efter en halv tallerken suppe.
Suppen gik ud og ind kom et enkelt kyllingelår med tilhørende salat og friturestegte kartofler.
Normalt følger der 2 sportstrænende kyllingelår med.
De tidligere sportstrænende kyllingelår var nu åbenbart historie, til gengæld lå den et gammel tørt lår som var forsøgt gjordt spændende med en masse krydderier.
Dristede mig til at skære lidt i det serverede og anede straks uråd.

Det var køkkenets svar på at jeg havde fredet de hvide bønner fra tidligere.

Ja, de kokke, sidder med de bedste kort på hånden og kan derved sende et klart signal til kunden om hvor grænsen for deres tolerance liger.
Nu er det med skak, at man jo ikke er færdig før man er skak mat, så jeg lod en klar besked gå til den god servetrise om at meddele køkkenet at det skulle de ikke præstere een gang mere for en fast pensionær, underforstået for så ville jeg ikke komme mere.
Den skjulte trussel har sikkert ikke den store værdi.
Maden er i forvejen utrolig billig og jeg får 2€ rabat som fast pensionær.
Mine indsigelser gjorde imidlertid underværker.
Ind kom 2 meget store, og måske lid for store sportstrænede kyllingelår, møre og lækre som sædvanlige.
Men det gjorde ondt.
Rigtig meget kød, men ned skulle det for den sejr skulle de ikke have i køkkenet.
Det svare lidt til at midste 2 tårne i et hug i skak.
Ja, jeg ved det godt at det kan man ikke, med følelsesmæssigt kan jeg vel godt lave denne abstrakte sammenligning.
Fik vaniljeis til dessert og så skulle jeg bare hjem.

Frygtede at huset stor i flammer grunder min manglende tilstedeværelse, eller noget andet markaber var sket, men alt var stille, lige ind til jeg stod ved hoveddøren og skulle åbne døren, så gik den op, og ud kom den stille tysker som lever på Caminoen, for at få sig lidt frisk luft.
Der blev jeg godt nok forskrækket.
Fik ham fortalt at den form for personlig pleje, skulle ske på terrassen, for nu skulle jeg låse døren for natten, og i seng.
Som det fine og forsigtige menneske han er, beklagede han og fortrak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.