“Epilog”

Så er der gået 4 uger siden min hjemkomst, og jeg må konstatere at det ikke altid går som planlagt, og som præsten prædiker.
Først:
Var det turen, tiden og økonomien værd!.
Så afgjort og uden tvivl. Jeg ville ikke have været den samme i dag, uden denne enestående og berigende oplevelse:
En oplevelse hvor mødet med mennesker fra vidt forskelle lande, sociale forskelligheder, menneskelige forskelligheder, og ikke mindst deres individuelle tilgangsvinkel til netop til at gå CAMINOEN.

Jeg gjorde en forskel ved at være til stede, ved at være behjælpelig over for ca. 550 Pilgrimmes meget personlige rejse, lyttende, give gode råd og i enkelte tilfælde yde en trøstende gerning.

Opholdet har forhåbenligt givet mange af disse  Pilgrimme, en punktvis god og styrkend oplevelse, i deres videre vandring efter ” Lys” og forståelse for livets udfordringer, men også for livets ufattelige gaver, hvis man blot rækker ud efter dem.
Det er det, som Caminoen også giver mulighed for.

Fordybelse, eftertænksomhed, erkendelse, ro, tilgivelse, næstekælighed,

Store og dybe, men også “dyre” ord,  som muligvis giver grunde til eftertanke hos de enkelte.

Kom hjem til en opgave med at gøre Sophies og Sebastians nyerhvervet ejerlejlighed på ca. 90 m2 delvis i stand.

Sophie havde gjort et kæmpe arbejde med at fjerne gammel tappet og sandspartle samtlige af væggene, forinden.
Godt gået min pige. Jeg er oprigtig stolt af dig

17 hektiske arbejdsdag i deres lejlighed muliggjorde at jeg nu havde ca. 14 dage til at træne  inden min  Camino.
Gik 4 dage med ca. 15 -22 km inden Karin hjembragte, for henne Influenza nr 2 .
Den tog jeg til mig som min egen og har ligget med høj temperatur i 4 dage. Har i tilgifte fået konstateret Bihulebetændelse og er i behandling for dette. Alt i alt sengeliggende i en lille uge
Min søster som for 4 måneder siden mistede sin mand har fået konstateret genopstået kræft og fået stille i udsigt, 1 år mere.
Ikke den bedste start på min årelange  lange tillrettelagt Camino.
Gik ned og købte en ny sovepose på 500 gram i modsætning til min gamle på 865 gram.
Det må give lidt selvtillid og tro på  at turen og Camioen nok skal lykkes!.

Undskyld. Jeg var lidt hurtig til at slutte.
Jeg lovede at vi sammen have en god oplevelse med min blok.
Jeg håber jeg har gjort mit til at det skulle lykkes
Håber I har nydt det kære læsere
Som mit motto altid har været, lidt i en joke men også, med et stort  gram sandhed

” Man er ikke forpligtiget ud over sine evner” 

Tak for at I fandt interesse i at følge mig på min blok i dennes første fase.

Håber vi ses i CAMINO DAGBOG 2018, fra selve Caminoen,
som starter den 27 marts 2018.
Vil dog lige snigstarte med lidt betragtninger om mine “forberedelser” fra weekenden den 25.-26. marts 2018

Torsdag den 22. februar 2018

 

Et mosaik på budsstationen i Astorga, og vel et meget godt billed til, at sige farvel og tak for denne gang.

Bussen var lidt forsinket men den kommer også helt fra La Cornonia ca. 350 km fra Astorga.

Forstod lige pludselig godt hvorfor jeg skulle betale 10,33€ mere for denne billet end for udturen.
Bussen er bare super lækker med en række med enkeltsæder så en midtergang og så en række med dobbeltsæder. Brede læderbetrukne flysæder i 1. klasse med masser af plads.
Der er Wi-Fi i bussen så jeg sidder og skriver lidt på min blok.

Nu har vi kørt 3 timer og ingen pauser. Er så småt lidt sulten medn har dog taget noget chokolade med så det må være det.

Den første halvdel af turen var landskabet flat og uden den store dramatik. Først som massivt landbrugsland og så mod slutingern gik det over til Vinmarker.Masser af Vinmarker. Når man ser de personer som går og arbejder i disse vinmarker virket det helt uoverskueligt med at skulle beskære ale disse vinplanter. Pludselig dukker der et mega stort skilt op med RAMON BILBAO.
Jeg var i Astorga inde en af de første dage og spørge på Vinotek hvad for en vin som de eventuel kunne udpege som en god vin som kunne betales.  Svaret kom hurtig og præcist RAMON BILBAO.
Her koster den 6,5 € for en god flaske, hjemme koster den samme omkring 100 kr.

Pudsigt sådan lige at komme forbi.

RAMON BILBAO

Kommer tættere på Madrid og landskabet ændre for en kortere periode på 1/2 time sig til bjergrigt og meget smukt. Derefter flader det ud og som jeg husker tilbage på mine unge dage da jeg var på ferie i Madrid og inde på PRADO MUSEET ligger Madrid vist også på en højslette.
Tænker på at turen til Madrid er ca 350 km. Caminoen jeg skal gå er ca. 1.200 km. så virker det projekt helt vildt, uladesiggørligt.
Men det sagde jeg også da jeg gik La-Plata på ca 1.000 km.

Kommer lige pludselig i tanke om at jeg har glemt at tage mine fly strømper på. Det må der vist rodes bod på.

Kommer igen til Terminal 4 hvorfra bussen også afgik fra da jeg kom, og skal så vandre en mega vej for at får en Schotlle bus til terminal 2. Lidt uforståeligt.

Da jeg tog hjemme fra var det -4 C og meget koldt om fingrene. Nu er Madrids lufthavn er der skruet op for radiatorerne og har fået rigelig med tøj på.’
Indcheckningen gik fint. Jeg fik dispensation for mine nu 23 kg. Der må max være 20 kg. pr kuffert havde dog indregnet 2 stk kufferter for min rejse. Havde tillige + 6 kg. i min lille nye taske.
Som på vejen herned er flyet forsinket foreløbigt 1 time.

Man må sige at det kære norske Luftfartsselskab er konsekvent i deres ruteplanlægning, men det er vel også derfor de er så billige.

Nu ser det ud til at forsinkelsen ikke er helt det som der blev annonceret. Det kan jeg så glæde sig over.
Har lige fået at hvide af stewarden at vi lander om 52 min. altså 20.05.

Ind til videre har det været en god flyvning ingen slinger i luften, men dog et par spanske, meget unge børn der skriger en del.
Maskinen er en B737-800 med en pokkers masse mennesker ombord, og det tog da også en krig at få alle placeret på deres rigtige pladser.
Rigtig mange  blev taget på vej ud i flyet med alt for store håndkufferter / tasker som så kunne skulle have en bagage mærkat og fragtes ned i lastrummet. Det tager jo også sin tid. Meget at folk ikke kan lære det.
Så er der et kvarter til vi lander så jeg tror jeg pakker sammen for denne gang.

Onsdag den 21. februar 2018

Så er det sidste dag på arbejde.
Der var ikke så mange Pilgrimme i går.
Der var 2 spanske par i halvtredserne som kun kunne tale spansk. Nogle rigtig spasmagere og rigtige hyggelige mennesker. De havde bilen stående uden for og kom ind i almindelig tøj.
Det er jeg ikke vant til så jeg tænkte at de bare skulle kigge. Men nej.
De skulle starte her i Astorga og gå de 10-12 dage det tager at komme til Santiago de Compostella og så ville de tage bussen tilbage.
Havde væet på en lignende tur sidste år. Jeg gav dem en værelse for sig selv og glæden var stor da det var det samme som de havde boet på sidste år. De skulle naturligvis ligge i de samme senge som de havde gjort sidste år.

Var oppe i Supermarkedet og købe lidt ind lidt senere og da jeg stod på Plads Espania og tog de 2 panorama billeder fra i gå, var der lige pludselig en som råbte mit navn.
Det var så det lille selskab som åbenbart kunne huske mit navn. Kom over og spurgte om jeg lejede turist og fortalte så som det var at det lakkede mod enden.
Fik os en længere snak om det at vandre og min tur til Barcelona lidt senere på foråret. Det ene par kom faktisk fra Barcelona så der skulle lige drøftes nogle enkelte faktuelle ting inde de gik videre.
De gik tidlig til morgen inden jeg kom ned men kunne ønske dem en Buen Camino oppe fra mit åben vindue. Søde mennesker.

Det har været rigtig godt vejer igen i dag så jeg har været ud og nyde den megen sol medens jeg kan.
Hjemme er der jo helt ander klimatiske forhold som gør sig gældende.

Har besluttet mig til at blive klippet, så jeg har fået en tid kl.18,30 hos en sød ung frisør.
Nu får vi se hvad resultatet bliver 1o € er kr. 75,- . Hjemme betaler kr. jeg 425,- men det skal også til at være slut nu.
Jeg må finde mig en frisør som har et mindre andstrængt forhold til penge end min nuværende.
Udfordringen er bare den, af min frisør har jeg haft i 42 år. Ja det er rigtigt, og det kan tælles på een hånd de gange jeg er blevet klippet andre steder i den lange årrække.
Torben som han hedder, er “næsten” som en bror jeg aldrig har haft, og  sådan en “bror” kaster man da ikke bare på porten.
Må fortælle Torben prisen på en klipning her i Astorga, men mon det er godt for hans helbred.

Den gamle Kirkesal på Alberge blev lige pludselig kontor under ombygningen

 

Juan Carlos og Jesus
Et veau ned af stien på bymuren. Det må være smukt når alle disse platantræer springer ud.

Så er der ved at være lukketid og kassen er gjort op.  Den stemte som næsten altid (kun een gang er den svipset).
Talte for sjov, hvor mange der er passeret igennem Alberge i den tid jeg har været her. 582 Pilgrimme.
Nu er det selvfølgelig ikke mig som har indlogeret dem alle, men det totale antallet taget i betragtning har min indsats trods alt ikke være spildt, nogle har da fået glæde af vores alles indsats. Så jeg tror godt jeg kan trække mig tilbage med god samvittighed.

Det har været en spændene oplevelse at møde alle de meget forskellige mennesker, som alle har det til fælles.
Glæden ved at vandre.
Har lige været oppe og spise lidt aftensmad og set lidt fodbold.
Fik sagt pænt farvel til til gode restaurant og den kvindelige kok som igen i aftne havde laget et ypperligt måltid mad. Der har jeg godt nok tilbragt mange god timer.
Lidt vemodigt at sige forvel.
Men så skal jeg hjem til Karin og vores mad og den er nu heller ikke så dårlig. Jeg kan god blve lidt træt af at spise på restaurant i længere tid af gangen.

Glemte helt at skrive at jeg mødet 88 årig Jeronimus. Fik sagt pænt farvel til ham.
Han var nu så “sød”.
Han sagde at han møder og taler med mange mennesker, men mig ville han aldrig glemme.
Og så fik jeg ellers et fast håndtryk som en afskedssalut.
Det, som jeg vil se tilbage til med stor glæde, og som en stor gave, er / var alle de menneskelig relationer, og deres positive måde at anskue tilværelsen på.
Det giver anledning til eftertanke.

Tirsdag den 20. februar 2018

 

Panorama af Placa de Espania

 

Det er tidlig morgenstart og gårdsdagens skavanker skal repareres.
Den 46 årige Mexikanske kvinde får lidt hjælp af en Russisk medicinmand på 72 år.
Sokkerne på radiatoren er den gode Mexikanske kvindes, og de er pjask våde.
Vi lukker for varmen hver aften kl. 21,30 hvilket jeg altid har det dårligt med.

Folk vasker ofte om aftenen og vil ikke bruge penge på tørretumbler, så radiatorerne er flittigt i brug.
Det har 2 negative sider.
Der bliver en uhyggeligt fugtig luft i hele Alberge.
Den fugt, og den duft vender jeg mig aldrig, helt til.
Radiatorerne kan ikke komme af med varmen, så der bliver lidt halvkoldt senere på aftenen.
Når der lukkes ned for varmen om natten bliver tøjet ikke tørt.

Jeg forbarmedede mig over den Meksikanske kvinde og tilbød at jeg ville tørre hennes sokker da hun ikke havde andre.
Vi Hospitaleros har vort eget vaskeri, kun til personligt brug

Damen havde i forvejen massive udfordringer med sine fødder/ hæle og jeg følte at jeg havde et ikke uvæsentlig medansvar for hennes pjask våde sokker.
Benyttede lejligheden til at lære den god dame, at at man med held kan bruge 2 par sokker ad gangen.
Et par tynde inderst og så nogle tykkere uden på.
Derved opstår friktionen mellem mellem støvlen og den yderste sok, og huden på fødderne fredes i klasse 1.

Kvinden og hennes russiske følgesvend, blev til kl. 09.10, hvilket var tidspunktet hvor sokkerne igen var brugbare.
Det medførte opholdes krammer nr. 2, men denne gang med den største passion som en Mexsikansk kvinde, i hennes bedste alder, formentlig kan præstere.

Giv, og du får.

Det er indbegrebet af ånden, på Caminoen, men også gældende i alle livets andre forhold

Karin du skal ikke blive voldsom jaloux, men lidt er nok på sin plads.

Fik besøg af en 22 årig  ung mand fra Puerto Riko, som i følge sagen natur var langt hjemme fra.

Fyldt med tatoveringer i meget fin udførelse, og desuden meget godt formulerende i sit Engelske.
En person som var åben for livet og hvad det havde at byde på.

Han havde åbenbart fundet en som han følte han kunne tale med, åbent og ærligt.

Katin ringede midt i det hele så jeg afbrød hurtigt.

Havde startet hårdt ud og var nærmest gået flad.
Det var hans første Camino så erfarringerne  var minimale.
Havde mødt en Pilgrim som havdefortalt ham,  at det drejede sig ikke om at komme først, men at leve livet på Caminoen.
Det havde ændret hans hverdag og gjort vandringen langt mindre udmattende og væsentlig mere interessant.
Han var uddannet kok, og havde været 1/2 år på et kokkeskole i Barcelona hvorfra han havde fløjet til Madrid og så taget en buds til Leon. Lille forsøge at gå ti Finnesterra og så derfra ned på den Portugiske Camino og eventuelt få sig noget arbejde som kok i en periode.
Meget godt klaret af en 22 årig ung mand.
Efter og have spist fandt jeg et roligt sted hvor de viste fodbold mellem Barcelona og Chelsea. 1-1 og en lidt tam kamp. I aften holdt man med Barcelona så helt ud i kulden er de så eller ikke de baskere

Forleden dag viste de Basketball mellem Barcelona og Madrid hvor Barcelona vandt med 5 point. Alle holdt med Madrid den aften.

 

Mandag den 21. februar 2018

Ja, undskyld mit udtryk, men Luis er bare et helt vidunderligt menneske. Fuld at musik og fest og farver. Er i virkeligheden slagter, men har udlejet sin forretning , og for det overskud det giver, bruger han til at tage en Mastergrad i Historie på Universitet i Madrid på 3. år. Enkemand og far til to voksne børn. Et rigtig livsstykke på 53 år.

Lidt trist vejr i dag, overskyet og koldt, men kan vel ikke tillade mig at være utilfreds, når jeg ser hvilket vejr I har hjemme og hvilket vejr der venter os sidst på ugen.

Jeg benyttede formiddagen til at gå på bus stationen og får en pladsreservation til på torsdag kl. 09,15 med ankomst til Madrid kl. 13.30.
Flyet fra Madrid afgår kl 16.20, med ankomst til CPH kl. 19.35.
En lang og rigtig god periode er ved at være slut.
Lidt underligt efter så “lang” tid at skulle sige farvel til nogle gode indlevede vaner,  mødet med forskellige personer, og ikke mindst den smukke natur og det gode vejr.

Det er sådan her i Spanien, at priser er forskellige afhængig af hvilket tidspunkt på døgnet man rejser.
Det være sig med tog som med bus.

Måtte derfor betale 10,34 € ekstra da det er på et mere attraktivt tidspunkt.
Totalpris for en vej 32,76 €

Havde lidt besvær med vægten på min kuffert på vej herned, da den vejede 26,5 kg.
Jeg havde nu indregnet 2 stk kufferter i min billet,  så rent totalvægtmæssigt var der ingen udfordringer.

Udfordringen ligger i, hensynet til de personer som håndtere bagagen max. må bære 23 kg.
Se det vidste jeg ikke . Norwegian Air personalet forbarmede sig, og bagagen kom med alligevel.

Har for en sikkerhedsskyld været inde til eftermiddag at købe en supplerende taske så jeg  forhåbentlig ikke kommer i problemer, i Madrid.

Jeg har erfaret gennem min familie, med at man skal være rigtig opmærksom på når man køber billetter med Norwegian Air, så at sikre sig at læse det med meget småt.

I rigtig mange tilfælde er billetten uden transport af bagage, som så skal tilkøbes seperat.
Kan godt give lidt tidsmæssige udfordringer i lufthavnen hvis man kommer i sidste øjeblik.

Jeg har lukkevagt i aften kl.20.00-21.30 så har brugt tiden til læse lidt og set lidt fjernsyn med udsendelser fra Christiansborg Slotskirke. Det kan jeg på min mobil.
Spænden at se hvad jeg får at spise i aften.

 

 

 

Det er aldrig svært at sige farvel til noget som ikke helt har indfriet ens forventninger.
Og dog alligevel.
Aftenens biled er af “Byens Hotel” hvor jeg har spist et utal af gange med et gennemsnit på ok.
Fik i aften mit “stambord” og alt tegnede til en succesfuld middag efter en travl aften, med ingen Pilgrimme.

Sad forinden og så uddelingen af Michelin stjernerne i dansk TV og så at “Jordnær” på Gentofte Hotel havde erhvervet sig een stjerne.

Gik straks på nettet for at booke et bord, som en form hjemkomstgestus til Karin og jeg, men ak .
Alt var lige pludselig optaget, og da de kun tager imod reservationer 60 dage frem, var situationen lidt ude af kontrol.

Tilbage til Astorga og ” Byens Hotel” og absolut ingen Michelin stjerne.
Fik grønsagssuppe med ristede brødterninger, som stave kontrolen ikke kan finde ud af, som var nærmest kold.
Retursuppen fik åbenbart en tur i mikroovnen, så det ristede brød bare blev helt slatten.
Efterfølgende mindre kyllingelår, med pomfrits som var kolde.

Påtalte begge dele og spurgte om Isen som dessert i så fald ville være varm.

Så havde da i det mindste en linie som kunne følges, men ikke nødvendigvis forståes.

Den gled af.

Dansk humor er vist også lidt i særklasse.

Gik derfra med en besked til den kvindelige og meget søde tjener om at køkkenet ikke var stabilt nok, og der var andre restauranter i Astorga.

Gav pænt hånd og gik ud af ” Byens Hotel “ for sidste gang.

Hvordan kan man kan drive et sted på disse premisser, er mig ganske uforstståligt.

 

 

Søndag den 20. februar 2018

Kirketjeneren i Katedralen, som står og sortere folk fra om søndagen, som ikke skal til Misa, gik et skridt videre i dag og gav hånd, da han sagde god dag.
Kvitterede da jeg gik, og gav ham hånden, og sagde pænt farvel.

I ordets bogstavligste forstand.
Jeg kommer ikke mere.
Desværre.

Nød som vanligt musikken, som i modsætning til sidste søndag, igen var med den vanlig korsanger.
Har tidligere uden held, forsøgt at optage på min telefon, men det gav ikke det ønskede resultat.

Nu er det jo ikke blot musikken jeg kommer for.

Det er også den kirkelige handling.
Dem katolske Kirke / Den Danske Folkekirke ! Ja!
Vi tror på den samme Gud, så er man lidt tolerant, kan jeg han godt abstrahere fra det katolske og transformere mig tilbage til Luther, og Vangede Kirke.

 

Det er “normalt” ikke tilladt at tage foto under Misa, men det var desværre sidste gang jeg var der, så havde jeg pådraget mig en karantæne havde den ikke haft den stor indvirkning. Det er den gode kirkesanger til højre i biledet. Det biled vil for altid stå for mig, som noget rigtig smukt og utroligt følelsesladet, fra mit ophold i Astorga

 

Kom i tanke om jeg skulle på Katedralmusset efterfølgende, for at købe en CD med orgelmusik, optaget i kirken.

Damen på Museet så helt uforstående ud da jeg spurgte, for det havde de ikke.

Umiddelbart virkede det uforståeligt, men ved nærmere eftertanke.
Hvor mange kirker i Danmark har mon en CD med deres eget orgelmusik.

Vi har et meget stort orgel i Vangede Kirke, med en fantastisk lyd og i tilgift, en helt udsædvenlig dygtig organist som samtidig er koncertpianist, Henrik Bo.

Vi har heller ikke en CD med egen orgelmusik.

Måske skulle jeg foreslå menighedsrådet det, når jeg kommer hjem.

Vangede Kirke er.
En åben, engagerende og nutidig kirke,
så muligheden burde være tilstede, for en drøftelse.

 

Kirken og Orgelet er tegnet af arkitekt Johan Otto von Spreckelsen og Orglet er bygget af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby. Orglet har 40 stemmer og 2800 piber.

 

Ærgerligt med den CD, for orgelet her i Katedraler har en ufattelig smuk lyd,  meget blød og rund i tonerne, og samtidig lidt dyb og meget fyldig i sit toneleje.

Min arbejdstid er er ved at være slut, og der er kommet 7 Pilgrimme.
De 4 har fulgtes i rigtig lang tid, men kommer spredt over 4 timer. Den første var en ung fransk Pilgrim Charly på 20 år og fra Bajon. Uddannet som kok.
Han var sendt i forvejen for at kunne nå at købe ind til aftensmad til dem alle 4.
Han kom kl.14.00 og det lille supermarked lukker kl. 15.00.
De øvrige er Yasushi fra Japan på 29, Maximus fra Canada på 25 og så Seun fra Korea på 34.

De skal nok få sig en god aften med lækker mad.
Blev i øvrigt inviteret til at deltage, men vi blander os ikke med Pilgrimmene.
Deres liv her på stedet er deres privatliv.
Håber I forstår.

Har lige hilst på en Italiener, som kommer tilbage fra Santiago de Compostella.
Han har været her for en lille måned siden, så vi skulle lige hilse hjerteligt på hinanden.
Fik en ordentlig krammer.
Sådan.

Det er ganske almindeligt at man hilsen på hinanden når  folk kommer ved at give hinanden hånden.

Men en krammer hører ikke til dagsorden over for  vi Hospitaleros, men er til gengæld særdeles anvendt blandt Pilgrimme når de mødes igen, efter længere eller kortere tid.
Pyt han var, og er en hyggelig spontan Italiens fyr på 54 år.

 

Rådhuset med ” Blikklokker”

Har lige været oppe og spise min Pilgrimsmenu på  min lokal restaurant.
Byens Hotel er for dyr i weekenderne og menuen er stort set den samme, lige bortset fra i går da jeg fik meget lækker lam.

Menuen var hønsekødssuppe med strimler af skinke og bacon til forret
Hovedret meget mørt oksekød med kogt kartoffel i en suppelignende lage.
Til dessert, Is.
Dertil en hel flaske banderoleret rødvin,  som jeg dog ikke konsumerede mere end halvdelen af.
9€ = kr. 67,50.
Hvordan de får det til at hænge sammen, rent økonomisk, er mig fortsat en gåde.

Håber http://www.horesta.dk/ læser med på sidelinien, men det gør de nok ikke.

Byen i dag,  er i modsætning til i går,  helt død.
Gårdsdagen fest fortsatte til kl 05.00 og da jeg stod op kl. 07.00 og så ud af vinduet var der fortsat en del festklædte mennesker på gaden og på vej hjem.

Tog på vejen ned til Alberge (3 min.), et biled at Rådhuset ved aftenstid og dens klokker som ringer hver kvarter.
Årsagen. Der er den, at i modsætning til alle andre klokker jeg kender og har hørt verdenen over, skal de klinge og havde efterklang.
Disse klokker lyder som der bliver slået på en bulet blikkasse.
Helt fladt klang og absolut unden nogen form for efterklang.
Meget specielt

Lørdag den 19. februar 2018

Fra min vandretur i dag. 24 km i de omgivelser, ja så bliver man et glad menneske

 

Jeg ved det godt. Har bragt et biled tidligere med storke, men disse er nogle andre. Det kan godt være de måske ligner hinanden, men flotte er de, og så den blå baggrund
En mega stor cene er opstillet på Placa Espania i løbet af eftermiddagen. Fest i aften og i morgen søndag

Der havde været 21 overnattende Pilgrimme i nat så der er altid lidt mere at lave end når der blot er 4.
En enkelt fra USA, 3 fra Frankrig, 4 Koreanere og så resten fra Spanien.

Fik skifter til vandre tøj og tog for en sikkerhed skyld hele monderingen på.
Det kan godt være , og var det så ogå, lidt køligt på de åben vidder.
Gik som sidst til Catalina de Samosa små 12 km. fik en salat med en dåse tun og en lille øl for en gang skyld.
Sad i solen og nød såvel maden, som solen.
Helt vindstille og fødderne op på en anden stol.
Så lever jeg.

12 km hjem igen og lidt træt.
Formen er ikke hvad den skal være, så det skal der arbejdes lidt med, når jeg kommer hjem.

Sad og funderede over at det var lørdag og der kun er 5 dage til jeg er tilbage i Gentofte. Skønt.
Karin “ligger” stadig med en rigtig ondartet influenza der har sat sig i halsen og nu til sidst på ørene.
Det har ikke værte let, for Ludvig skal jo også luftes 3 gange om dagen.
Karin mødte en nabo som er pensioneret læge og han ville vist lytte lidt til den unge dame her i eftermiddags og at sikre sig, at det forhåbentlig ikke også havde sat sig på lungerne.
Resultatet var heldigvis positivt.
Nu ligger Nora, vores nabo også, og har gjort det i en lille uge.

Jeg tør snart ikke komme hjem.
Jeg fik noget da jeg kom herned, jeg ved ikke om det var en art influenza, som jeg gik med i 3 uger inden det forsvant. Håber det var en afart af Influenza, så jeg ikke skal igennem det når jeg kommer hjem.

Jeg skal tapetsere og male for Sophie og Sebastian.

Et stort optog har netop passeret uden for så jeg vedlægger lidt billeder der synligører hvor meget de egentlig gør ud af fastelavn her i Astorga, ja måske i hele spanien.

 

Og, så er fanden løs
Naboboret som var nogle rigtig søde mennesker

 

Jeg er en lille smule imponeret af de spanske festdeltagere. Hele byen står på den anden ende og alle fester. Ingen er påvirket andet end i middel grad hvor alle har det godt og ingen bliver ubehagelige.
Kl. er 23.00 og musikken på den store scene starter først kl.24.00. Festen fortsætter til kl 05.00 i morgen tidlig.
Jeg er træt og går til ro, lukker mine øjne to, eller havd det nu end hedder.

Spiste på byens Hotel hvor jeg ellers i eftermiddag efter min lille travetur var forbi og reservere mit stambord til kl. 21.30.
Hvis jeg på noget tidspunkt havde troet at jeg, T. Andersen var VIP, det har jeg naturligvis ikke, så blev jeg da med al tydelighed klar over, at det var jeg ikke.
Bordet var optaget af nogle, som på intet tidspunkt i de sidste 2 måneder, havde vist sig på, Byens Hotel
Den var lige til KOSBÆK

Fastelavn er åbenbart et af året helt store arrangementer, så i dagens anledning var familiemedlemmer af ejeren, hyret ind til at hjælpe.
Hvor ved jeg så det fra.

Jo, meget ofte har spanierne et karakteristika som er gennemgående i familien.

En “yngre” medlem af “familien” stod for anvisningen af borde. Har aldrig set henne før.
En lidt kold og uengageret personlighed, for hvem jeg blot var en kunde, med et behov for et bord.

Det øvrige personale, som dækker hverdagen og som jeg kender ganske godt, stod og rystede på hovedet, men turde åbenbart ikke blande sig.

Fik mig et andet bord, og desuden lam til hovedret.
Blot anden gang på hele opholdet.

Smagte fortrinligt, så mit ynglingsbord var ikke i fokus længere.
Som altid, når der er noget specielt, skruer spisestederne priserne i vejret.
Også i aften. Voldsomt.

Gik mig efterfølgende en tur i byen, og nød alle de glade og muntre mennesker.
Ingen uro eller ballade.
Flot, med så mange mennesker.

Gik hjem for at skrive lidt, og så i seng.
Skal op kl.07.00 i morgen tidlig.

God nat, kære læsere.

Fredag den 16.februar 2018

Så vel som i Danmark er der  her i Astorga fastelavn fredag, lørdag og søndag.
Dagens indslag er fra et optog af en skoles mindste klasser som var ens udklædt, der gik syngende gennem byen med et lille børneorkester bagerst.

Ellers har dagen ikke budt på det store.
Jeg har igen haft vaskedag så tiden frem til kl. 14.00 hvor jeg skulle på arbejde, er gået rigtig hurtigt.

Der har ikke været det het store, ud over 2 grand voksne mandlige spanske halvberusede personer der stillede krav om et dobbeltværelse kl. 14,30.
De ville ganske enkelt ikke acceptere at skule sove sammen med 8 (ædru) Pilgrimme.
De kunne kun tale spansk.
Det  er lidt svært, for at sig det mildt, at slippe godt ud af drøfte en reglement med folk som ikke er helt ædru, og som kun taler spansk.
Jeg meddelt kort hvad huset reglement byder de besøgende, og at man har at rette sig efter det.
Gjorde samtidig opmærksom på at en anden Hospitaleros som er spanier ville komme kl 17.00 og så kunne de jo tage emnet op med ham.
Vendte om og gik ud af værelset.

Man skal vælge sine kampe med omhu.

Jeg fortalte Jesus da han kom kl 17.00, om episoden og han tog det roligt.
“Vi ringer efter politiet hvis der er for meget uenighed, og så bliver de bortvist.”
Længere var den ikke.
De var så i mellemtiden gået op i byen og!,  ja det ved jeg ikke.

Har set lidt TV2Pay og har lidt svært ved at se hvilken linie de følger.
Den specielle udsendelse om køreturen med Prins Henriks kiste fra Amalienborg, som startede kl. 16.00 kunne jeg ikke se, da den er blokeret af ophavsret, men Nyhedsudsendelsen som sender direkte fra kl 17,30 -19.00 kunne jeg godt se!
Jeg har sagt mit abonnement op, for flere dage siden.

Der  varsler godt vejer i morgen, sol fra en skyfri himmel og 11 grader C, så jeg tror jeg tager mit renvaskede trave tøj på og går den tilsvarende tur, som jeg gik i går.

Er ved at blive lidt rastløs, nu  jeg kan se en ende på denne først del af mit Caminoprojekt, og familien venter derhjemme.

Har blot fået 2 yoghurt og et par kopper kaffe til morgenmad i dag, så jeg har lige taget mig sammen til at at prøve Hotel Gaudis restaurant.
Det er der jeg i baren med min cafelade og totillia forsøger at give stedet et lidt nordisk pift.

Restauranten åbner kl. 20.00 og jeg var der nok lidt efter.
Ingen mennesker så tidligt på aftenen. Absolut ingen.
Fik mig stedets bedste bord og fik at vide at bordet var optaget kl. 22.30.
Så mange retter skulle jeg vist heller ikke have.

En udsøgt betjening, høflig, beleven uden at være svirvel. Kan så afgjort anbefale stedet.

Det er kun fredag og lørdag der er lys på Gaudis Bispepalads og på Katedralen, så jeg fik mig en mageløs udsigt til venstre, og til højre, en total tom restaurant.
Normalt nyder jeg når vi som familie går ud og spiser, at der er andre til stede i restauranten.

Det er vist meget normalt.

Når jeg er alene, har jeg det bedre med at der er få, eller næsten ingen  mennesker.
Måske er det lidt dårlig samvittighed over at jeg sider her, den ene aften efter den anden og spiser ude.

Ser jeg en familie, med deres voksne børn, sidde i samme restaurant, ja så bliver jeg lidt dårlig til mode, og synes lige pludselig at det at være “frivillig” er en høj pris at betale.
Den måde skal jeg nok ikke anskue tingene på, men.

Et: Nu er det altså ufatteligt billigt. Kan ikke gøres billigere selv.
To: Det er ikke altid så lækkert, som det var i aften.
Tre: Når jeg har fået de sportstrænede kyllingelår 10 gange, er det som om det spændende går lidt af dem
Fire: Har igennem min mange år som udstationeret i Tyrkiet, Spanien, Libyen og Esbjerg spist så meget på restaurant alene, at det ikke er nogen jeg bryder mig specielt meget om. Tvært om.

Det kan godt være, at det for nogle, få kan se ud som om som om at jeg lever i sus og dus.
Det gøre jeg så sandelig ikke.
Tager man så samtidig i betragtning at jeg får et kosttilskud på 10 € om dagen, så er der fornuft i tingene.

 

 

Sidste nye mode i Astorga. Det er som taget ud af Jægersborg Alle, i 1956 ( Rebajas betyder udsalg)

Medens jeg sidder og skriver står der en neden for og “visker
Vidste at der undtagelsesvis skulle komme een Pilgrim kl. 22.o0, men da jeg ikke har aftenvagten, var jeg ikke lige klar på situationen.
Sider med åben vindue og klokken er ca. 23.00, og “nyder” duften fra de små kulfyrede kraftværker ind af vinduet, og næsen.
Det blev mandens redning.
Han havde godt nok fået telefonnummeret på min kollega som havde aftenvagten, men et og andet må være gået alt.
Fik den unge mand lempet ind i et totalt mørkelagt Alberge, og anvist ham en overkøje hvor han kunne sove.
Det økonomiske mellemværende må vi ordne i morgen.

Jeg tror han var meget glad.

Torsdag den 15. februar 2018

Et par panorama billeder som viser lidt af naturen jeg gik i til formiddag

 

Skal først på arbejde her i aften kl. 20.00-21.30, så jeg følte at tiden var til en lille spadsertur på Caminoen.
Gik denne gang den “rigtige ” vej mod Santiago de Compostella dog ikke så langt.
Ca. 12 km hver vej.
Havde for en sikkerhedsskyld taget hele udstyre på, men da ruten går jævnt opad hele vejen blev jeg godt varm efter 1/2 timer gang, og måtte tage min vindjakke af.

Desværre har jeg glemt min lille rygsæk, hjemme i Danmark, så der er ikke rigtig nogen steder at opbevare ekstra tøj  eller aflægge overskyden tøj.
Er for nærig til at købe nyt, da vi har næsten i overflod derhjemme.

Gik til en lille by der forkortet heder Samosa, hvor der er et Alberge med en tilhørende bar, hvor jeg satte mig ind og fik en kop Cafelate og et styke varmt Totilla.

Ind af døren kom en tysker som er var Bicker. Han havde boet hos os i nat og var kørt videre her til formiddag. Han skulle, i anledningen af det var frokost, lige havde sig et glas Rødvin.
Korte bukser, men så havde bene også en farve der matchede buksernes længde og årstiden.

Min søster Lillian ringede midt i kaffen så det var lidt underligt at Facetime med henne midt ude i jeg ved ikke hvad.
Samosa er en meget, meget lille by.
Dejligt at høre at hun havde det godt, efter omstændighederne.

Takkede pænt for cafelate og totilla betalte, og vendte så hjemad igen.
2 timers frisk trav. Vinden var imod og pludselige havde vejret ændret sig til det koldere, så jeg takkede mit forsyn for at have tage hele mondering på, inklusiv min halsdise som jeg havde fået i julegave af Kathrine og Andreas.
Tak igen. Den er bare sagen.

 

Samosa med Alberge til højre hvor jeg nød en kop Cafelate og en totilla

Kom godt hjem, og var glad for en god travetur.
Jeg glæder mig til at komme igang med min egen Camino, men skal dog lige hjem og nyde 1 hel måned, med hele familien.

Dejligt og betryggende at mærke at det indkøbe, og de ting som jeg har påtænkt at tage med på min Caminoen, fungere.
Ikke mindst mine støvler. Det er simpelthen alfa og omega, for en succesfuld Camino.
Man kan have trænet nok så meget, men passer støvlerne ikke til dig og omvendt, så er den rent galt.
Har allerede gået adskillige hundrede kilometer, uden problemer med mine “nye” støvler.

Måtte dette fortsætte.

Valg af støvler er lidt af en “religion”.

Nogle tyr til eet mærke, og andre til nogle andre mærker.
Det er så utroligt individuelt, at der ikke, over en bred bang, kan anbefales nogle specielle mærker.

Et godt råd er, at der skal være god plads til at tæerne kan bevæge sig .
2 numre mere end man bruger normalt i daglig fodtøj, så skulle man være på den “sikre” side.
Men for alt i verdenen. Hælen må under ingen omstændigheder kune bevæge sig når man går.

En tyndere strømpe inderst, eventuelt en kompresionsstrømpe, og så en lidt tykkere strømper uden på, så sikre man sig at friktionen, når man går, sker mellem strømpen og støvlen, og ikke mellem huden og sokken.
Andre har andre meninger, og fint med det.
Jeg har min erfaring fra militæret .
Der virkede det, og har gjort det siden, for mig.

Har måtte trække lidt i land med hensyn til mit, måske lidt for unancet syn på, TV2Play leverancer.
Har her i eftermiddag kunne tage nogle indslag fra dagens begivenheder omkring afdøde Prins Henrik.
Godt nok forskudt, men ok.
Dejligt at se hvor stor opbakning der er omkring begivenheden, det må om ikke andet virke postivt på Dronning Margrethe.

Nu er Kathrine også sengeliggende med Influenza.
Håber ikke, jeg den sidste uge, risikerer at få en omgang.

At ligge hernede med influenza, er ikke en rar tanke.

Er lige gået op for at spise.
4 Pilgrimme var dagens besøgsantal.
1 italiener, 2 spanske damer og 1 mandlig Pilgrim fra USA.
Alle inden jeg overtog check inn.
Hvad har de gode mennesker lavet. Har Alberge være lukket, medens jeg gik på Caminoen.
Jesus rystede på hovedet.
Det er ret forskelligt så mange der kommer dagligt, men 4 det er godt nok ikke mange.

 

Onsdag den 14. februar 2018

Ja så gik Prins Henrik bort, læste jeg i går aftes, lige inden jeg gik i seng. Det blev lidt sent.

Jeg har læst en del bøger, Biografier om Prins Henrik, og har i den grad fået et lang mere nuanceret biled af denne , desværre tidligere, meget store personlighed med det store og følsomme hjerte, for familie, kunst, musik og poisie.

Det var der sikkert en hel del andre danskere der også skulle have gjort, medens tid var, for så havde den generelle opfattelse af Prins Henrik, medens han var i live, helt sikkert været en ganske anden.
Rettidig omhug.

Nu skal jeg ikke skive en nekrolog, men kan ikke undgå at komme til at tænke på den dejlige danske salme, skrevet af Holger Lissner i 1991. og med melodi af  Peter Møller fra 1992.

Der er en vej,
som vi alle går alene,
den går mod mørket,
et ukendt skumringsland;
og ingen vender
tilbage fra de egne
med bud om, hvad vi
skal se bag tidens rand.
Der er en mand,
som i kærlighed til livet
gik ind i mørket
og bar det på sin krop.
Hvad ingen kunne,
det gjorde han for alle:
han blev til mørke –
og mørket lyste op.

 

Der er en lov,
som er stærkere end døden:
at kærligheden
vil få det sidste ord;
og Kristus rejste
den lov til lov for verden.
Nu gælder nåden
til trøst for dem, som tror.

Der er en vej,
som vi ikke går alene,
om end den fører
os til et ukendt land;
for Kristus venter
på os ved dødens grænse,
og han er livet,
vi får bag tidens rand.

 

Det iriterer mig rigtig meget, men linieskiftet mellem de 2 første vers kan jeg godt nok ikke få ind.
På kladden som ligger til grund for udgivelsen, er der en mege stor afstand. Men det må være mig som laver et og andet forkert.

Havde Gitte været tilstede, var fejlen rettet allerede,  i formiddags.
Ja Gitte. Hvis du læser lidt at mit meget skriveri ind imellem, kan jeg oplyse dig at jeg ikke har glemt dig, og din store hjælp til mit tidligere, daglige arbejde!. Håber du har det godt.

Kommer i tanke om at jeg i går aftes, efter at have læst det omkring Prins Henriks dødsfald, lå og tænkte i lang tid i sengen.

Tænkte tilbage.

Når vi har været på ferier, det være sig i Frankrig, Spanien eller for den sag skyldt USA, hvor rammende det er at komme tilbage til Danmark igen.
De nævnte steder er man meget høflige, og i Frankrig enda rigtig meget høflige

I begyndelsen af ferien komme det som regel lidt bag på os, og til tider virker det også lidt “overdrevet” Men langsom vender vi os til det, og finder ligefrem behag i også selv at gå langt i vores måde at være høflige på over for såvel hinanden, men så sandelig også over for andre.

Det virker helt naturligt og vi glædes ved det.

Nu gør jeg mig ikke bedre end alle andre Danskere.

Jeg kan selv være, endda meget kontant, hvis situationen byder sig.

Men vi danskere er  til tider meget kontante, umiddelbare, kompromisløs, og i trafikken, for manges vedkommende direkte hensynsløse.
At køre over for rødt er efterhånden, for nogle, blevet mere normen end undtagelsen.
Den berømte, berygtede, finger er for nogle blevet næsten hverdag, hvor plat den end er.

Er der så nogle som skiller sig for megt ud fra “flokken”  er Janteloven der staks.

Vi er et stolt folkefærd. Stolt over vort land og det vi har opnået, og det kan vi med god grund være.

Vi elsker at høre turister omtale vor lille torneroseland i rosende vendinger.

Ja, vi kan næsten ikke få nok.

Men hvorfor bruger vi ikke de værktøjer som nu en er os givet, den god vilje, empatien, til at forfine vor måde at være over for hinanden på, istedet for at blive mere og mere egoistiske og selvcentreret

Prins Henrik var et ganske “godt”, ja jeg bør vel skrive uhyggeligt, eksempel på vores mangel på forståelse og accept af  hinandens forskelligheder og anderledes måder at være på.

Han kom med silkeskjorter, laksko charmeklud om halsen, var lyrisk i sin tale havde ringe på fingrene og havde en alt for elegant facon til os danskere.

Vi var på det tidspunkt, og måske også lang tid efter stadig kulturelt bondske, i forhold til at kunne se og acceptere et særdeles veluddannet og kultiveret verdensmenneske.

Lad os bruge vor ulidelige bagklogskab, positivt denne ene gang, til fremadrettet at være langt mere tolerante og forstående for forskelligheder. Det være sig personligt, kulturelt, politisk som seksuelt.

Så vil vi i fremtiden med rette kunne kippe med flaget, med god samvittighed og samtidig svære stolte, af et rent hjerte.

Havde i dag vagten fra kl. 14.00 til 17.00 . Joche skulle først møde ind kl 20.00 så han var taget på en bustur til Leon ca. 50 km tilbage på ruten til Santiago de Compostela.

Sløv dag med får pilgrimme, men een var dog undtagelsen, Danske Peder fra Nordjylland.

Havde afsluttet  sit PHD studie i psykologi og pædagogik og taget rygsækken på nakken og fløjet syd på.

Stod nu i Astorga og  var godt tilfreds med Caminoen som den ind til videre havde formet sig for ham.
Havde dog desværre startet lidt hårdt ud, som havde givet sine konsekvenser, men som nu heldigvis var overstået.
Peder var lidt usikker på, om der nu også var åben Alberger på den resterende del af Caminoen.
Havde en rigtig god snak om det at vandre og den indflydelse det kan have på folk, og forskellighederne for hvorfor man vandre.
Rigtig hyggelig person som jeg foreslog at tage tjansen som Hospitaleros på et tidspunkt.

Med hans uddannelse, og med det “kundemateriale” man møder dagligt her på Caminoen må det være et slaraffenland for en person som ham.

Så kunne han jo ved samme lejlighed give lidt tilbage til Caminoen.

Håber og tror at Peder får en fortsat rigtig god Camino, og at han måske lyttede lidt til min forslag om muligheden for og nødvendigheden af, at der fortsat er folk der vil bidrage med et at være hospitaleros.

Det er ganske enkelt de enkelte Caminoer eksistensgrundlag, for et fortsat tilbud til Pilgrimme der kommer efter dig og mig