9.april 2018

Er nået til  Longrono og har været en lang og noget dyr periode. Stort set ingen Alberger har åbne, kun Hostal og Hoteller.

Turen fra Barcelona til Zaragoza  har jeg mødt 5 pilgrimme, og det var de første 4 dage .

Har taget konsekvensen, også foranlediget af nogle mindre udfordringer med mine skuldre at “buse” den d.d., da det er kraftig regnvejr og 6 grader så det var en klog beslutning.

Efterfølgende kunne det konstateres utallige skybrud på strækningen og omkring Zaragoza med ufattelige oversvømmelser til følge.

Veje og dele af Caminoen er skyllet væk. Nyetablerede floder gør området meget uforudselig og farligt at færdes i.
Floden Ebro har vandspejl 6 meter over daglig vande.

Nu er der en del Pilgrimme, og det trængte jeg vist også til, altså med lidt “ligestillet selskab”.

Bor på et Alberge tilknyttet og sambygget med Katedralen. Der er DONATIVO og fælles aftensmad kl. 20.30 og morgenmaden er ligeledes DONATIVO . Normalt vil sådan et ophold med aftensmad og aftensmad og morgenmad koste ca. 25€, så det skal lægge penge i jernkassen der står fremme med lås på for ikke at friste svage sjæle.
Hospitalet og dennes hustru varetager driften, madlavningen, kommer fra Barcelona og har tjansen i alle vinterhalvåret ind til maj .
Frivilligt og uden anden betaling end en seng at sove i. De er begge pensionister, naturligvis, men godt gået i så lang tid.

 

Efter aftensmad og fælles opvask gik turen til den nærliggende Katedral gennem en underjordisk gang. Vi var vel ca. 15 personer af vidt forskellig nationalitet, dog med lidt overvægt af Korianere. Der var katolikker såvel som protestanter og nok også nogle som deltog af rent nysgerrighed uden religiøs tilknytning. Fair nok. På Caminoen er der plads til alle.

4.april 2018

Alt er ændret, men “ok”alligevel

Har grundet “overvægt” i min rygsæk, 10 kg+, ikke kunnet tage min computer med der alene vejer ca 1,75 kg.

Min adgangskode er Dansk og indeholder desværre bogstaver der besværliggør adkomst fra fremmede computere.
Beklager ikke at kunne levere som lovet, men sådan er livet ind i mellem.
Er nået til FRAGA og har skiftet retning grundet meget sne på den nordlige rute over HUESCA.
Regner med at nå ZARAGOZA en af de nærmeste dage.
Skriver på min mobil og det giver nogle udfordringer med mine små tykke fingre. Vejret er perfekt, forår og alt er ved at springe ud, lige som jeg havde håbet. Smukt.

Caminoens 1. vandringsdag 29. marts 2018

Planlagt strækning Monastir de Montserrat til Iguladá, ca. 26,3  km

Så er det ved at være alvor.
Er jeg, såvel fysisk som mentalt, tilstrækkelig forberedt på en tur over så lang en trækning, alene !
Hvad byder dagen-hvordan bliver vejret-hvordan er konditionen, er oppakningen i orden, og sidst men mindst, igen, har mine fysiske forberedelser været tilstrækkelige!
Ja, det vil de næste dage / uger / måneder forhåbentlige vise, er tilfældet!

Under alle omstændigheder har jeg glædet jeg mig helt vildt meget til dagen.
Den første af rigtig mange, og helt sikkert gode dage.
Men jeg glæder mig også til, sidst på dagen, at berette om dagens oplevelser, i såvel tekst som billeder, til forhåbentlig glæde for den lille kreds af  jer som jeg i realiteten har tiltænkt denne blok.
Jeg vil gøre mit til, at vi i dag såvel fremadrettet, får en rigtig god oplevelse sammen!

 

Caminoen 2. rejsedag onsdag den 28. marts 2018

 

 

Påregner at bestille overnatning  på  Klosteret Montserrat, hvilket kan ske når man er Pilgrim og har sit Compostella/ pilgrimspas i orden.
Man skal i forvejen, og samme dag,  telefonisk meddele sit ønske om overnatning.
Tidligste ankomst kl. 16.00 og seneste kl. 20.00. Pris, ca. 10 €
Klosteret ligger lidt Nord-Vest for Barcelona i ca. 8oo m højde, og er for vi nordboere mest  kendt for La Moreneta, den sorte Maradonna, en polychrom romersk udskærring fra slutningen af de 12. århundrede.

Klosteret Montserrat er et af spaniens mest aktive klostre og har for tiden ca. 80 fastboende munke.

 

Turen fra Hotel Room Mate Emma til Monestario de Montserrat tager ca. 1/2 time  med linie 850.

På Barcelona-stationen  Plaza España, afgår Ferrocarrils-togene fra Generalitat de Catalunya til Montserrat hver time fra kl. 8:30.

Efterfølgende tager svævebane ca 5.min.

Turen er forhåbentlig den sidste med mobil transport, da selve vandringen starter i morgen tidlig fra Klosteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedenfor er indsat en planche over det samlede klosterkompleks. Et fantastisk byggeri hugget ind på et plato øverst på bjergsiden med udsigt over Barcelona i klart vejr

Caminons 1. rejsedag, tirsdag den 27. marts 2018

Afgang CPH tirsdag den 27. marts 2018 kl. 08,15 med ankomst i Barcelona kl. 11,45.
Har bestilt værelse på Hotel Room Mate Emma centralt placeret i Barcelona

Da der først er adgang til Hotel værelset fra kl.14.00 har jeg bestilt adgangsbillet til den legendariske arkitekt Gaudiés berømte kirke, Sagarada Familia om eftermiddagen kl. 16.00 og der måske få det første stempel i mit Pilgrimpas. Flottere start på Caminoen kan vist ikke gøres.

Jeg har  gennnem de sidste mange år, fra 1987 såvel fulgt som besøgt Sagadara Familia mangfoldige udvikling. Et spetakulært projekt som kun kan adstedføre respekt for Gaudìes vision, hvor speciel den end er.